Folkets røst domineres af en flok virkelig vrede mennesker, som skævvrider både vores indtryk af, hvad offentligheden mener, og hvilket sprog vi kan bruge over for hinanden

I lørdags skrev jeg en kronik i Politiken under overskriften »Kvinder betaler en høj pris, når de blander sig i debatten«. Den gav bl.a. eksempler på den grove personlige chikane, som mange kvinder oplever, når de giver deres holdninger til kende i det offentlige rum.

Det udløste en voldsom debat både på de sociale medier og på kommentartråden under kronikken. Et interessant fænomen, som jeg ikke havde forudset, var at debattens hovedfokus hurtigt blev til spørgsmålet om, hvem der har det værst: mænd eller kvinder. Og hvad, der er værst: seksuel chikane eller trusler om vold og lemlæstelse.

Men denne debat handler slet ikke om, hvem eller hvilken gruppe, der har det værst. Det er vanskeligt at gradbøje verbal chikane. Vi kvinder trues mere med seksuelle overgreb, ja, men jeg skal ikke personligt gøre mig til dommer over, om det er voldsomt meget værre end den trussel om vold og lemlæstelse, som mange mænd møder.

Personlig har jeg intet problem med en hård tone i debatten, så længe den går på substansen. Problemet er, at rigtig mange debattører ikke bliver angrebet på det, vi mener, eller det vi står for, men på vores person. For uanset debattørens køn er der en gruppe, som prøver at få os til at holde kæft ved at angribe os på personen, true og chikanere os – og ikke på indholdet af det, vi siger.

Umuligt at forsvare sig
Det er ganske uinteressant, om det rammer mest det ene eller det andet køn. Men retorikken, der benyttes, er ikke ligegyldig. For når man bliver ramt på noget, man ikke kan gøre noget ved (køn, race, alder etc.), er det umuligt at forsvare sig. Og når man bliver ramt på noget personligt i stedet for substansen, bliver debatten afsporet, fordi alt, hvad man siger, bliver set i lyset af noget, det slet ikke burde være nødvendigt at forsvare sig imod.

Spørgsmålet, som må stilles, er, om det er en rimelig pris at betale, når man bidrager til og deltager i den offentlige debat? Ønsker vi virkelig sådanne tilstande? Samtidig er det værd at overveje, hvilke konsekvenser det får for demokratiet.

Skadelig kommentarkloak
Den grove debattone skader demokratiet på to måder: For det første risikerer vi, at mange melder sig helt ud af debatten. Særligt kvinder holder sig tilbage. Om det alene skyldes risikoen for seksuel chikane og trusler, ved jeg ikke, men den kan være en medvirkende faktor.

Resultatet er i hvert fald, at nogle gruppers synspunkter mangler, og at nogle føler sig truet eller chikaneret til tavshed. Det er selvsagt et problem i et demokrati.

Den anden side af sagen er, at de hadske kommentarer får lov til at fylde alt for meget. Jeg har selv prøvet mange, mange gange at trække mig fra en debat, fordi jeg simpelt hen ikke orker at debattere i et forum, hvor hadet fylder så meget. Det sker særlig ofte i Danmark. Jeg vil ikke slås med ’kommentarkloakken’ .

Den enorme vrede hos dele af netdebattørkorpset medvirker til, at folkets røst næppe er særlig folkelig, men domineres af en flok virkelig bitter-vrede mennesker (af begge køn), som igen skævvrider både vores indtryk af, hvad offentligheden mener, og hvilket sprog vi kan bruge over for hinanden.

Medierne bør tage større ansvar. En egentlig løsning på problemet er meget vanskelig for ikke at sige umulig. Men jeg mener, at de store mediehuse passende kunne moderere debatten, så alt, der udelukkende er personangreb, og intet har med substansen at gøre, bliver fjernet. Det er tendensen i udlandet, hvor man ikke viger tilbage fra at gå kontant til værks.

Så længe de danske medier afholder sig fra at følge det udenlandske eksempel, blåstempler de reelt de meget grove angreb på personer, der forsøger at løfte den demokratiske debat.

Vejen frem er at eksperimentere med moderation. Her kunne aviserne passende have en studerende til at følge med og moderere debatten.

Blogger Anna Sophia Hermansen slog i tirsdagens Information fast, at avisernes kommentarspor ikke altid giver plads til de rigtige debatter. Det vil jeg give hende helt ret i.

Der er i hvert fald ofte tale om en debat, der gør mere skade end gavn på demokratiet.