Kvindelige debattører må forvente hadske kommentarer fra mænd, som hader kvinder.

»Forbandede kvotefeministluder!«.

»Jeg ved, hvor du bor feministkælling, du skal smage min pik«. Og den klassiske: »Fuck hjem til Kvotenorge!«.

Er det en rimelig pris at betale, når man bidrager til og deltager i den offentlige debat?

Dette er ikke fiktion af den svenske krimiforfatter Stieg Larsson, men konkret dansk virkelighed her i 2012. Kvinder, som deltager i samfundsdebatten, bliver ofte chikaneret og endda truet.

Det synes helt rimeligt at spørge: Hvilke konsekvenser får det for demokratiet? Og vigtigst: Ønsker vi virkelig sådanne tilstande?

Senest i sidste uge modtog min danske debatkollega, Anne Sophia Hermansen, et brev med overskriften: »Jeg spermer på dig, din lede smatso«.

Forfatteren Leonora Christina Skov modtog samtidig en personlig mail med følgende budskab: »Du er bare en total usmagelig led smatso, dit lesbiske møgdyr«. Citat: Per Hansen (hvem han end er).

Dette er desværre dagligdagen for mange kvinder, som deltager i samfundsdebatten. Efter gang på gang selv at have erfaret noget lignende bestemte jeg mig for at tjekke lidt blandt mine kvindelige meddebattører.

Blandt de mest (aner)kendte kvindelige debattører, bloggere og klummeskrivere, jeg kontaktede, kunne 80 procent fortælle om flere sådanne oplevelser.

Personligt har jeg i lighed med mange andre kvindelige eksperter og debattører, der deltager aktivt og synligt i den offentlige internationale debat, oplevet diverse (mod)reaktioner.

Nogle af mindre hyggelig karakter og andre slet og ret tarvelige, truende og platte. Men det har dog aldrig holdt mig fra at fortsætte med at skrive og deltage aktivt i samfundsdebatten. Men det har naturligvis til tider gjort det mindre motiverende og mindre attraktivt.

Med årene har jeg lært mig trickene. Jeg googler meget sjældent mig selv, og jeg læser naturligvis aldrig mere (specielt ikke de danske aviser) de til tider ekstremt usaglige og perverse kommentarer, som ikke går på sagen, men på personen.

Men du kan ikke beskytte dig mod sms’er, telefonopringninger og e-mail. Det bliver en form for meningsterror, som ikke kan undgå at påvirke dig.

Desværre er det ofte sådan, at kvinder, som nævner chikane, bliver omtalt som »klagende» og anklaget for »ikke at kunne tåle mosten«, »snup en tudekiks«, »spiller du nu offerkortet igen«. Hvor er kvinderne blevet af?

Hvordan sikrer vi, at næste generation kvindelige debattører tør og orker at stikke næsen frem og er villige til at betale prisen?

Samtidig ved vi, at mænd udgør 69 procent af samtlige kilder i danske aviser, tv-, radio- og netmedier, mens kvinder er i undertal på alle stofområder, og 76 procent af alle nyheder leveres af mænd.

Der er ikke just en overflod af kvindelige eksperter og kilder i medierne, så hvis vi i tillæg mister de få, får vi et meget skævt (nyheds)billede af virkeligheden. Det får konsekvenser.

Samtidig viser undersøgelsen, at kvindelige politikere, der netop lever af at være synlige, og som man derfor må formode gerne stiller op, heller ikke får den plads i medierne, som svarer til deres politiske repræsentation.

LÆS OGSÅVi isolerer os med medier, som vi allerede er enige med

Man må spørge: Med den aktuelle mediesituation in mente har medierne så ikke mindst lige så meget brug for kvinderne i kampen for overlevelse, som kvinderne har brug for dem?

Så hvordan sikrer vi, at næste generation kvindelige debattører tør og orker at stikke næsen frem og er villige til at betale prisen?

Endnu et eksempel fra sidste gang, jeg skrev en kronik, stod følgende kommentar: »Se hendes blik: Jeg kunne tænke mig at putte min pik i hendes mund, så kan hun lære at holde sig fra at udfordre!«.

Den slags betyder blandt andet, at jeg må holde de elektroniske aviser, som jeg ofte skriver i, langt væk fra mine to ældste døtre, som nu både læser og forstår alt for meget, og som bliver skræmt og kede af det, fordi nogen skriver slemme og stygge ting om deres ’mamma’.

Det er et paradoks, for jeg forsøger at motivere og opfordre mine tre små piger til at tage ansvar, forme og tage aktivt del i det samfund, som de er en del af og medansvarlig for.

Jeg vil nemlig som de fleste andre forældre gerne have, at mine tre små piger skal vokse op som aktive og ansvarlige samfundsborgere, der står frem, og som både har mod, lyst og ikke mindst motivation for og tryghed til at bidrage og deltage aktivt i samfundsdebatten.

Til at bygge værdier og dynamik til demokratiet og det mangfoldige samfund, som vi alle skal have plads, fællesskab, tryghed, mod og ikke mindst stemme til at leve i. For debattens, mangfoldigheden og ikke mindst for demokratiets skyld!